Miljøet skal ha’ plaster på! tirsdag, 30. jan 2007
Skrevet af annebjerregaard under Ikke kategoriseret, 1 kommentarGrønne blade er skønne. De er det første åbenbare, vitale svar på at vinteren er overstået og sandstrande, sommerhuse og grill-aftener venter forude. Bare ikke i disse tider. Nu er grønne blade tegn på lidt for meget CO2-udslip, lidt for smeltet indlandsis, og en lige lovlig stor dosis Bjørn Lomborg.
Men det kommer stadigvæk bag på folk. Hvilket kommer bag på mig. For så meget politisk forståelse skulle man bare ikke have for at gennemskue en klimaforsker hvis største mission var at servicere regeringen, og udmelde kontroversielle postulater på bekostning af miljøet. Ja, jeg siger det bare.
Men pludselig er den store lappeløsning gået i gang, og så endda world wide. Pludselig steg alle aktiekurser for alternative energiformer. Selv USA er med på vognen. Stadig ikke med i Kyoto-aftalen, men alligevel på vej ind på miljøets smalle sti. I Danmark skal vi nu også til at tænke i miljø-perspektiver, og have nulvækst i energiforbruget, mens 30% heraf om 18 år skal dækkes af vedvarende energi. Strategisk et smart tidspunkt for regeringen at smide miljøbomben få uger før en verdensomspændende klimarapport offentliggøres. En rapport der efter sigende kan få det til at løbe koldt ned af ryggen med fremtidsudsigter der bl.a. siger, at den globale temperatur de næste 100 år vil stige med 3-5 grader.
Jeg kan kun hilse regeringens pludselige interesse for miljøet velkommen, og erkender, at det trods alt er et skridt på vejen. Det er bare ikke nok! Men den fart vi i dag nedbryder miljøet med, er der behov for endnu større og mere håndgribelige forslag. EU Kommisionens forslag om bioethanol i benzin ser vi intet af, ej eller en afgiftsomlægning, så det betaler sig at køre i miljørigtige biler.
Bjergtops-gletcherne smeltede med 60-70 cm i 2005. Det er tre gange hurtigere end i 1980′erne. Indlandsisen der før var et stort, sammentømret skib flyder nu omkring som drivtømmer. Og udenfor mit vindue står der en busk med små grønne blade. Jeg beder om aktiv handling nu - hvad siger du?
Udsatte kvinder har krav på tryghed! tirsdag, 16. jan 2007
Skrevet af annebjerregaard under Ikke kategoriseret, KommentarerI følge Nyhedsavisen gik 1620 kvinder forgæves til et krisecenter i 2005. Og det var alene på grund af pladsmangel hos centrene, der ofte er sidste udvej i et voldeligt parforhold eller ægteskab.
I sidste uge mistede to kvinder livet som følge af en tidligere samlever der gik amok. I første omgang gik det ud over en ung mor og hendes to små børn. Ganske få dage efter fulgte endnu en ung kvinde, dræbt af sin netop løsladte kæreste. Han sad inde for grov vold mod kvinden.
Det er samfundets opgave at hjælpe sagesløse kvinder som disse, lang tid før det går galt. I erkendelsen af, at en kvinde næsten altid vil være den svage part rent fysisk, er det livsnødvendigt at stå klar med hjælp når det gælder. Her kan et krisecenter være en løsning. Men hvad hjælper det, når man bliver afvist i døren med beskeden om, at der ikke er plads til flere? Man må som udgangspunkt forudsætte, at et krisecenter er sidste udvej for en voldsramt kvinde, og derfor er det altafgørende, at kvinden tilbydes al den hjælp og tryghed hun behøver. Derfor skal krisecentrene prioriteres langt højere end det hidtil har været tilfældet.
Der er også en anden side af sagen. Nok kan man redde kvinden fra sin voldelige mand, men hvem redder den næste kvinde han lægger hånd på? Netop i disse sager må man erkende, at en fængselsdom og tre måneder bag tremmer ikke er nok til at redde hverken voldsudøveren eller offeret. I sager om vold skal den tiltalte i langt højere grad idømmes en behandlingsdom, og observeres grundigt inden en løsladelse. På denne måde redder man en kvinde fra endnu et overfald, og en mand fra endnu et fængselsophold. I sidste ende vil det være i alles interesse. Samfundet har ikke råd til at tabe disse mennesker på gulvet fordi systemet ikke fungerer optimalt!
Fogh-krøniken også i færd med sidste afsnit. torsdag, 4. jan 2007
Skrevet af annebjerregaard under Ikke kategoriseret, KommentarerJeg stod i et pizzaria nytårsdag. Det gjorde halvdelen af den danske befolkning også, irriterende ventende i en alt for lang kø, ingen gad åbenbart opstarte det nye friske år med sund hjemmelavet råkost. Nå. På tv-skærmen i hjørnet tordnede statsministerens nytårstale igennem. Næsten pinligt berørt tog jeg mig selv i at have glemt den skulle komme. Jeg vidste der var Krøniken kl. 20, det uigenkaldeligt sidste afsnit. Men statsministerens nytårstale, ja den var gået lukt mit øre forbi.
Sådan var der mange danskere der havde det, kunne jeg aflæse i timerne efter på nettet. Nytårstalen var en opdatering på årets forløb, men uden nogle som helst visioner for det nye år. Ingen tale om integrationsindsats, om klimaproblematikken eller om tilførsel af arbejdskraft til det tørstende arbejdsmarked. Kun et tilbageblik og løs snak om regeringens nuværende initiativer.
Så fik jeg trods alt mere ud af at se KRØNIKEN. “Vi har vel glemt at fortælle befolkningen, at velfærd ikke er lig med velstand,” siger Palle From til den netop afgåede statsminister, Jens Otto Kragh.
“Ægte velfærd” markedsfører et dansk parti sig på for tiden. Tiden er inde til, at vi danskere spørger os selv, hvad begrebet dækker over. Er ægte velfærd en kernefamilie med fladskærm, oksesteg, BMW og sommerhus i Gilleleje? Er velfærd ikke andet, og LANGT mere end det?… Er velfærd ikke netop, at man har midlerne til at se ud over sin egen næsetip. Jeg foruroliges, når Mødrehjælpen i 2006 havde rekordsøgning fra unge, enlige mødre, der ikke havde råd til en ordentlig juleaften til deres børn.
Er velfærd ikke netop et ord af så dansk oprindelse, at vi ikke kan tillade os at misbruge det? Velfærd for mig er ikke den velfærd Anders Fogh præsterer med sin forfordelingspolitik. Og det ser ud til, at meningsmålingerne er enige med mig. Så forhåbentlig har vi færdigskrevet VCO-krøniken i 2009. Omtrent 40 år efter man erkendte, at velfærd ikke er lig velstand. Men nu er folk begyndt at forstå det.
