The way you make me feel mandag, 28. apr 2008
Skrevet af annebjerregaard under Ikke kategoriseret, 1 kommentarJeg vil gerne have lov at dedikere denne her blog til den mand, som jeg i præcis fire måneder nu har måtte kalde min kæreste. Jeg lovede dengang, at der kom mere om ham, og her er det så. Fire måneder med intens research, deriblandt familie- venne- og jobbesøg kombineret med intense samtaler, regulær udspørgning (undskyld) og almen googling.
Det er således blevet muligt at tegne en profil af den fyr, som jeg aldrig troede kunne findes så skønherlig:
Navn: Silas Bang
Alder: ældre (end mig)
Ophav: 10 pil op. Har indtil videre udvist forholdsvis stor tolerancetærskel over for nyankommen kæreste (mig) til familiens yngste.
Tendenser: tre. En til fodbold, en til godnat-øl, en til altid at sætte hår (selvom hår altid sidder ens)
Yndlingsbeklædning: Manchester United-halstørklæde (alle otte)
Det skal laves om: ingenting mere… har købt nyt, neutralt halstørklæde til manden
Største aktiv: kombinationen af alt ved ham… og at han også elsker rejemadder. Og marmelade uden bær. Og lys pålægschokolade. Og den måde han siger “Anne” på.
Det måtte jo ske, og jeg havde det på fornemmeren helt fra starten af. At jeg ville falde helt og holdent for ham. Men det er som om, jeg er løbet helt af sporet. Finder nu mig selv frysende på Lyngby stadion på SAS-ligasøndag kl. 20.30, tre timer efter alle andre er gået hjem, lyset er slukket og banen kridtet af. Fordi jeg er med min kæreste på arbejde. Og synes det er vildt fantastisk. Eller til brylluppet i sidste uge, hvor jeg mest af alt havde lyst til at ankomme i t-shirt påtrykt “Ha! - det er min kæreste”-logo og så en stor fed selvlysende pil hen på manden i jakkesættet på stolen ved siden af. Og i biografen, når han kommer tilbage med sodavand, og jeg ubevidst tænker “What a hottie” mens han kommer ned af stolerækken og bliver glædeligt overrasket, da han sætter sig ved siden af mig.
Det er helt skørt, som jeg konstant skal kramme ham og kysse ham og dufte til ham. Sende forelskede sms’er til ham på de underligste tidspunkter af døgnet og løbe skingrende sindssyg rundt i lejligheden skrålende “Total eclipse of the heart” mens man skriver digte med den ene hånd og dufter til hans t-shirt med den anden.
Jeg har aldrig sat et andet menneske så højt, som jeg gør med ham. Han smelter mig bare med et blik, og når han holder om mig, så er det som om alle problemer i verden nok skal løse sig. Med fare for at modsige mig selv i forhold til tidligere udtalelser om kærlighed her på bloggen, så tror jeg, jeg har mødt mit match. Hver eneste dag med ham er en gave og et privilegium, og jeg kan kun håbe, vi får en masse af dem.
Jeg elsker dig, skat.
