Fall’en i noget forelskelse fredag, 4. jan 2008
Skrevet af annebjerregaard under Personal issues, 6 kommentarerSå det ikke lige komme. Indrømmet. Vendte ryggen til i fire sekunder, og da jeg vendte mig om, stod han der. Hvis en blind date kan være en øjenåbner, så var det nok tilfældet.
Jeg er gået hen og blevet forelsket. På den utrolige måde. På den måde hvor tidligere kærester og småforelskelser går hen og bliver forfilm og ubetydelige trailere til den store premiere. På den måde, hvor man har lyst til at hive ham rundt til samtlige familiesøndage, fødselsdage og fester bare for at få lov til at præsentere ham som min kæreste.
Og det er ligesom næsten for godt til at være sandt. Har forgæves ledt efter skæve tilbøjeligheder eller lig i skabet hos ny kæreste, men alt synes at være perfekt. Har konfronteret prince charming, hvorfor han ikke er i fast forhold eller bare gift, som folk i vores segment normalt er. Siger, det er fordi, han først har mødt mig nu. Godt svar
Men måske skal skemamennesket Anne bare acceptere, at man ikke altid kan planlægge og ræssonnere sig ud af det der forhold og forelskelse. Jeg ved bare, at når han lægger armene om mig og kysser mig på panden, så er det nok den hidtil dejligste følelse i verden. At han heller ikke spiser skorpen på sin pizza og at han i det store og hele er summen af alt det, jeg har ledt efter. Har lyst til konstant at fortælle ham hvor dejlig og skøn, jeg synes, han er. Men det er som om han forstår det, også uden nogen ord overhovedet. Og underligt nok. Så tror jeg, han har det på samme måde.
——-
Men nu melder spørgsmålene sig jo nok: Hvem er den mystiske kæreste? Kan han virkelig holde hende ud? Hvorfor insisterer nogle på, at skorpen er det bedste på en pizza? - og ikke mindst: Hvad skal der nu diskuteres under punktet “Eventuelt” på næste styrelsesmøde, når Anne Bjerregaard ikke længere er single?.. Stay seated her på bloggen
En nyvalgt næstformand sover ud… mandag, 10. sep 2007
Skrevet af annebjerregaard under Personal issues, Politik, 2 kommentarerOg man er træt.. hovedpine.. Vrisser af folk, der ringer på mobilen. Vil allerhelst bare se sin dyne indefra og ønsker inderligt, at man ikke havde trasket gulvene tynde i stiletter hele weekenden, for nu kan man ikke gå på sine fødder. JA! - KDU har afholdt et fantastisk landsmøde, det vidner alle mine herlige pinsler om!- det bedste nogensinde faktisk.. Igen i år henlagt til “Det ny Sletten” direkte ned til de skønne Silkeborgsøer og med kig til det majestætiske Himmelbjerg.
Landsmøde er et af de eneste arrangementer, hvor jeg trygt kan læne mig tilbage i sædet og se alle andre vimse travle rundt. Således åbnede KDU sit 34. landsmøde med nye bannere, nyt logo og det fedeste merchandise fordelt rundt i hele landsmødesalen. Med så mange nye KDU’ere, som det aldrig er set før bestred delegeret nummer 23 vanligt og næsten traditionen tro talerstolen med gammelkendt behag og en yderst tilfreds attitude. Igen i år var undertegnede eneste kvinde på talerstolen hele fredag aften; men ak, om ikke dette problem også blev løst. Lovede i et svagt øjeblik enhver ny KDU’er, som viste sig på talerstolen en sodavand slash øl på min regning til festaftenen. Og missionen lykkedes! - det ku’ tælles på få fingre, hvem af aspiranterne, der ikke havde meldt sig under mikrofonen, da landsmødet lukkede søndag!
Efter at have gennemarbejdet et meget fornuftigt bud på en ny miljøpolitik i KDU blev resolutioner, ændringsforslag og kaffekopper afløst af den traditionelle festaften, som ikke var så traditionel alligevel. Efter at have klemt sig ned i til lejligheden indkøbt kjole og optimistiske stiletter blev jeg i selskab med resten af landsmødet således hentet i bus og kørt til kajen i Silkeborg. Herfra tordnene “Hejren” ud med KDU’s nye logo-banner i stævnen og rødvinen blev trukket op i takt med maden forsvandt på bordene. Den officielle del af festen med festtale og takketale blev udført på mildt gyngende grund og med fantastisk stemning til følge. Rendte selv af med prisen som “Årets medienavn” efter tv-optræden til KD’s landsmøde og måtte knibe en tåre, da afgående formand Jens Christian Kirk med vanlig humor og hjerte takkede farvel til sin styrelse, mens båden lagde til kaj.
Tilbage på “Sletten” spillede “Bløde mænd på midten” op med skøn blues og mundharmonika, og vanen tro åbnede Filip Kirkegaard og jeg ballet på gulvet med en hæsblæsende tango-ting. Baren havde i dagens anledning fabrikeret drinkskort med navne som ‘En sofavælger’, ‘En føderalist’ - og en ‘Ny Alliance’ - som i aftenens anledning var et glas vand.. Hvis nogen kræver en uddybning så sig til..
Som skik og brug hører sig, refererer man ikke, hvad der udspiller sig i KDU efter midnat; den såkaldte “Glemslens time” - men jeg kan kort løfte sløret for noget yderst tvivlende Danny Cool-karaokee, udendørs pool med visionære, lokalbedøve natbadere og en RU-formand på slap line. 
Landsmødet er jo traditionens fest, og ganske således vågnede næstformandskandidaten op til dåd efter tre timers søvn og skulle motivere sin opstilling. Den foregik således: “I kender mig alle sammen. Og til det vil jeg bare sige… Undskyld”.
Men det var åbenbart også nok, de gode indtryk og politiske brandtaler er jo som bekendt forbeholdt fredag og lørdag:)
- Og således gik det til.. at man efter fem landsmøder, fire år i ungdomspolitik og tre år som over-ambitiøs kunne forlade “Sletten” som nyvalgt vice president. Jeg siger tak for tilliden, tak for festen.. og selv tak! - a new year has arrived.. Men før vi kaster os ud i arbejdsåret.. så har jeg lige 14 timers søvn at indhente!
