DF, tag ikke patent på mine danske værdier! tirsdag, 25. sep 2007
Skrevet af annebjerregaard under Et fair menneskesyn, Etikken i politikken, Politik, 3 kommentarerKnap var Merete Egeberg smidt ud af DF før selvsamme parti løftede sløret for deres nye selvpromoverende og fremmedfjendske kampagne frem mod valget. Den pænhed, som DF i flere år nu har forsøgt at opbygge ved hjælp af ekskluderinger osv., den er man nu parat til at sable ned igen til fordel for flere kryds ved liste O. “Skik følge eller land fly” - hvis skik, Pia Kjærsgaard?
Nu har DF taget den gode gamle slager fra 2001-valget op igen, og hetzen køres nu fuldt ud mod indvandrere og nydanskere.
Din skik, Pia, den er ikke min skik, den er ikke alle danskeres skik! Ikke nok med at du hænger på min mur her i Århus, du tager også patent på, hvad mine værdier er. Kære Pia, frisind er ikke lukkede grænser for alle med en anderledes hudfarve. Pia, ligeværd er ikke 24-årsregel og assimilering! Kristendemokraterne vil ægte dansk frisind - accept og tolerance for folk, der er anderledes end os. Hjælp til dem, der virkelig trænger. Solidaritet med verdens fattige, ulandsbistanden op igen så de sultne i Afrika ikke financierer vores skattelettelser. DF, hvori bunder jeres værdier? Kristendemokraternes værdier bygger på menneskeværd, ligeværd, dialog og aktiv religionsfrihed. Dét er danske værdier!
En nyvalgt næstformand sover ud… mandag, 10. sep 2007
Skrevet af annebjerregaard under Personal issues, Politik, 2 kommentarerOg man er træt.. hovedpine.. Vrisser af folk, der ringer på mobilen. Vil allerhelst bare se sin dyne indefra og ønsker inderligt, at man ikke havde trasket gulvene tynde i stiletter hele weekenden, for nu kan man ikke gå på sine fødder. JA! - KDU har afholdt et fantastisk landsmøde, det vidner alle mine herlige pinsler om!- det bedste nogensinde faktisk.. Igen i år henlagt til “Det ny Sletten” direkte ned til de skønne Silkeborgsøer og med kig til det majestætiske Himmelbjerg.
Landsmøde er et af de eneste arrangementer, hvor jeg trygt kan læne mig tilbage i sædet og se alle andre vimse travle rundt. Således åbnede KDU sit 34. landsmøde med nye bannere, nyt logo og det fedeste merchandise fordelt rundt i hele landsmødesalen. Med så mange nye KDU’ere, som det aldrig er set før bestred delegeret nummer 23 vanligt og næsten traditionen tro talerstolen med gammelkendt behag og en yderst tilfreds attitude. Igen i år var undertegnede eneste kvinde på talerstolen hele fredag aften; men ak, om ikke dette problem også blev løst. Lovede i et svagt øjeblik enhver ny KDU’er, som viste sig på talerstolen en sodavand slash øl på min regning til festaftenen. Og missionen lykkedes! - det ku’ tælles på få fingre, hvem af aspiranterne, der ikke havde meldt sig under mikrofonen, da landsmødet lukkede søndag!
Efter at have gennemarbejdet et meget fornuftigt bud på en ny miljøpolitik i KDU blev resolutioner, ændringsforslag og kaffekopper afløst af den traditionelle festaften, som ikke var så traditionel alligevel. Efter at have klemt sig ned i til lejligheden indkøbt kjole og optimistiske stiletter blev jeg i selskab med resten af landsmødet således hentet i bus og kørt til kajen i Silkeborg. Herfra tordnene “Hejren” ud med KDU’s nye logo-banner i stævnen og rødvinen blev trukket op i takt med maden forsvandt på bordene. Den officielle del af festen med festtale og takketale blev udført på mildt gyngende grund og med fantastisk stemning til følge. Rendte selv af med prisen som “Årets medienavn” efter tv-optræden til KD’s landsmøde og måtte knibe en tåre, da afgående formand Jens Christian Kirk med vanlig humor og hjerte takkede farvel til sin styrelse, mens båden lagde til kaj.
Tilbage på “Sletten” spillede “Bløde mænd på midten” op med skøn blues og mundharmonika, og vanen tro åbnede Filip Kirkegaard og jeg ballet på gulvet med en hæsblæsende tango-ting. Baren havde i dagens anledning fabrikeret drinkskort med navne som ‘En sofavælger’, ‘En føderalist’ - og en ‘Ny Alliance’ - som i aftenens anledning var et glas vand.. Hvis nogen kræver en uddybning så sig til..
Som skik og brug hører sig, refererer man ikke, hvad der udspiller sig i KDU efter midnat; den såkaldte “Glemslens time” - men jeg kan kort løfte sløret for noget yderst tvivlende Danny Cool-karaokee, udendørs pool med visionære, lokalbedøve natbadere og en RU-formand på slap line. 
Landsmødet er jo traditionens fest, og ganske således vågnede næstformandskandidaten op til dåd efter tre timers søvn og skulle motivere sin opstilling. Den foregik således: “I kender mig alle sammen. Og til det vil jeg bare sige… Undskyld”.
Men det var åbenbart også nok, de gode indtryk og politiske brandtaler er jo som bekendt forbeholdt fredag og lørdag:)
- Og således gik det til.. at man efter fem landsmøder, fire år i ungdomspolitik og tre år som over-ambitiøs kunne forlade “Sletten” som nyvalgt vice president. Jeg siger tak for tilliden, tak for festen.. og selv tak! - a new year has arrived.. Men før vi kaster os ud i arbejdsåret.. så har jeg lige 14 timers søvn at indhente!
In Italy sprechen sie deutsch! torsdag, 9. aug 2007
Skrevet af annebjerregaard under Politik, 4 kommentarerHumøret var højt, bilen pakket og kursen sat: Gardasøen i Italien! Knapt var man dog vågnet på en outlaw tysk rasteplads, før det klassiske problem meldte sig: tysk. Sproget, altså. Og nej, hvor jeg prøvede! - alle tyskere har bare en indforstået aftale, som går ud på, at samtlige mennesker der fremstammer “haben … ehmm.. sie… vielleicht?.. frühstück?” - de skal henrettes med en kugle for panden nede i kælderen ved toiletterne. Efter man har betalt for at gå derned, selvfølgelig.
Og sjovt nok bliver det bare ikke bedre, når man kommer til Italien. Det er ikke fordi, jeg er specielt negativ anlagt. Og da slet ikke i min ferie. Men italienske campingpladsejere skal snakke ITALIENSK, ikke tysk!- og da slet ikke når det kun er to-stjernet! - vi skal begge to stå og spasse helt ud og gøre os selv til grin og hente meterstore stykker papir for at forklare, tegne og gestikulere imens. Stakkels danske turister skal ikke grines ud af campingkontoret med en skummel tysk accent.
Og jeg ved ikke, hvor det gik galt i mit liv. Det tyske sprogcenter, lokaliseret i venstre hjernehalvdel, så fremt man har en sådan, må ved hård opbremsning eller større lussing være forsvundet ud af baghovedet på mig. Således snakker jeg flydende engelsk og spansk, endda arabisk nu til husbehov. Og det burde da være nok! Vi lever i en globaliseret verden, som nu engang kommunikerer sammen på engelsk. Det er bare som om, at alt syd for Fleggard ikke er af samme overbevisning. Og så kan man komme nynnende “Brittania, Brittania rules the world” ind i en italiensk butik, og de svarer stadig på gebrokkent tysk og med et skævt smil når man spørger “Do you take visa here?”.
Min rejsekammaret og jeg undgik derfor bevidst “Wir sprechen deutsch”-hotellerne den næste uge. Men så gik den helt gal på en schweizisk rasteplads på vejen hjem. Formåede således at bruge både engelsk, spansk og tysk alene ved at bestille en bagel med ost. Kom flyvende ud af butikken med et “Speederen i bund Jens, vi skal ud af det her Schweiz!” - mens ekspedienten var ved at dø af grin inde bag sin disk.
Og således gik det til, at man åndede lettet op, da man i en Burger King på endnu en af de utallige tyske rastepladser erfarede, at double whopper with cheese and a diet coke faktisk er internationalt forståeligt på linje med at banke på sit ur og se spørgende ud foran en lokal libaneser. Det ved man, hvad betyder! - og dermed er vi nået til enden af denne frustrede blog. Kan vi ikke vedtage at “Two cheeseburgers, please” - på tysk betyder “Hvor meget koster det at bo her på din tvivlsomme lokalitet af et tilgroet campingresort?” og “One hamburger with fries” er det samme som “Tager din overprized internetcafé her i Firenze egentlig visa?”… Det ville lette livet for mange af os. Og når man så er i tvivl, om man gider spilde seks år af sit liv på at lære det der tysk, og man grådkvalt opsøger sin lærer.. Så skal han ikke svare, at tysk er nødvendigt at mestre, da det er Danmarks største handelspartner og en vigtig politisk allieret og blah blah. Nej, så skal han pædagogisk sætte sig ned og se mig ind i øjnene og sige.. “Anne, vi kan ikke have at du bliver til grin på din sommerferie i Italien. Nu sætter vi os ned og lærer dig noget tysk”.. Med ærlighed kommer man længst. Jeg si’r det bare.
DF, sæt sejrsskamlen tilbage i redskabsskuret! torsdag, 14. dec 2006
Skrevet af annebjerregaard under Politik, KommentarerOg netop som denne blogs skribent havde indgået aftale med sig selv om, at det for julefredens skyld ville være hensigtsmæssigt at lade DF syde i deres egen gryde… og kritikken forstumme… Så inspirerer det toneangivende og ulykkesbringende trekløver mig igen.
Dansk Folkeparti sad med sidste og afgørende kort i pokerfinalen om Barfoeds hoved. Spændt afventer både presse, opposition og siddende regering hvad det folkelige parti med Pia i spidsen udmelder. Dirrende, og måske en anelse fortrydende over den magt regeringen, og dermed ham selv, har givet DF, sidder Lars Barfoed og afventer liniedommerens statement: inde, eller ude.
Og Barfoed røg ud. Personlig skyldig eller blot uskyldigt offer for sjusk i sit ministerium, som en hvis skatteminister også var det før sin snart overståede storhedstid, eller måske bare en Barfoed som resultat af prioriteringer. Prioriteringer i finanslove gennem de sidste fem år, hvor regeringen og Dansk Folkeparti egenhændigt gradvist har skåret mere end 200 arbejdspladser i fødevarestyrelsen, og dermed forringet både fødevarekontrol- og sikkerhed i Danevangen. Men hvor er det godt, at DF kan tilslutte sig oppositionen og erklære deres mistillid til fødevareministeren, og dermed så tvivl om deres egen fødevarepolitik- og prioritering gennem det sidste halve årti. Og STADIGVÆK stå tilbage som det ansvarlige parti, der ser gennem deres egne alliancepartnere, og slår et slag for fødevarenes skyld. Og for deres egen troværdigheds ditto. For det er tydeligvis dét der tæller i sidste ende hos DF.. Ikke loyalitet overfor den VC’ske følgesvend, og dermed ansvar for egne ord og handlinger, men prestige blandt befolkningen, og leflen for lette point. Dét er populistisk politik i en nøddeskal!
- og nu når en anden slagkraftigt, urokkelig frue navngivet Ruth Evensen i modsætning til Pia K. står fast på sit, foreslår denne blogs underskriver, at de unge fra Ungeren, når politiet en dag tør smide dem ud, får lov til at udnytte al den uudnyttede skabsplads i fødevarestyrelsen. Det har én gang dette efterår vist sig at “en flok socialister og ballademagere” kan ændre dansk politik radikalt. Så hvorfor ikke gøre et forsøg?
Om kendispolitik, KD og Khader tirsdag, 7. nov 2006
Skrevet af annebjerregaard under Politik, 3 kommentarerSkal Kristendemokraterne ikke snart ud og købe en kendis?. Sådan spurgte en af mine ellers utroligt dygtige venner mig i går aftes. Han foreslog mig Moses Hansen, og mente med et glimt i øjet, at han ville kunne tiltrække en masse af de vælgere der er bestemt for os. Måske skal det i parantes nævnes at denne min utroligt ambitiøse ven og samarbejdspartner er yderst aktiv liberal og yderst aktiv i det partyomsuste og visionære venstres ungdom. Ikke at det har nogen betydning. Hm. Jeg spurgte ham henkastet, om de da ikke i V havde nogen billigt til salg. Det mente han vist ikke.
CD ryger tilbage i FT med 20 mandater hvis Khader mander sig op, og påtager sig det ansvar som hans enorme popularitet åbenbart fordrer. Tænk hvis det samme kunne ske for Kristendemokraterne, en kendis som banede vejen hjem på Tinge. Der er bare det problem, at det sker ikke. Og det er der flere grunde til.
Firstly. Få kendisser ville have lyst til at mande sig op for Kristendemokraternes skyld. Det lugter simpelthen lidt for meget af præstestyre og tvungen altergang i spisefrikvarteret. Det er et underligt parti som tror de har en eksistensberettigelse fordi pornoen engang blev frigivet. Underlig forsamling.
Secondly. Det skulle være en kendis som forstod partiets politik. Som forstår, at man ikke er et “kristent parti” som yder “kristen opbakning” til oppositionen. Allerede her udelukker vi dermed journalister og medieeksperter fra de fleste danske dagblade og kanaler. Trist
Thirdly. Ingen kendis ville kunne stå distancen som kransekagefigur for KD. Alt for meget arbejde, for alt for få og fiktive mandater. Yes sir
Kristendemokraterne kæmper mod spærregrænsen, og oveni også med fordommene. Man stemmer ikke på noget der hedder “kristen”-halløj når man betragter sig selv som grundlæggende ateist, samfundskritiker, autunom eller muslim. JO man gør så!- lad os for to minutter lege at vi fjerner “kristen” og bare hedder Demokraterne. Skal vi så vædde en tom folkekirke på, at DU straks ville høre en DEL mere efter hvad det er vi siger? Kristendemokraterne er gået fra det politiske nicheparti, til et visionært og helstøbt parti med bud på fremtidens samfund.
Kristendemokraterne behøver ikke en kendis. Vi vil nemlig ikke tilbage i folketinget på baggrund af en fremtrædende, kendt person til hvilken DU kan forholde dig. Næ nej, vi vil gerne vælges tilbage på baggrund af vores politik. En politik som i sidste ende tilgodeser dig mere, end Eddie Skoller, Connie Hedegaard eller Jakob Haugaard ville gøre.
I am not asking for much here. Min appel til dig er at lytte, når vi får lov at bryde gennem den mediemur der er bygget for at holde små, “ubetydelige” partier uden indflydelse væk fra din dyrebare tv-tid. Så er det da meget muligt, at vi ikke sidder med 35 mandater og regeringsrokade i morgen. Men vi skal vel starte et sted. Ikke?
At tegne grise-dronninger mandag, 6. nov 2006
Skrevet af annebjerregaard under Politik, 5 kommentarerSom den ansvarlige ungdomspolitker jeg er, måtte jeg tillade mig selv at grine i går. Det viser sig, at man i Indien har udskrevet en tegnekonkurrence for børn om at tegne H.K.H Dronning Margrethe som en gris. En gris er vel at mærke det mest frastødende dyr man kan tegne i et muslimsk land som Indien. I Danmark er grisen vel næst efter knopsvanen og den ordinære, kedelige grå gråspurv, næsten vores nationaldyr. Flæskesteg og frikadeller, smæskende, fedtede og dårende dejlige danske retter vi ikke kunne sætte tænderne i uden det hudfarvede øf-dyrs tilstedeværelse i vores storbonde-stalde. Så, HURRA for grisen!- og hurra for Indien og deres naive tro på at det for alvor forager os at se Daisy iført tryne og krøllehale. For det gør det jo for alvor ikke, vel? Hvor skal der egentlig skræmmende meget til at forage de rød-hvidstribede danneborgere nu til dags.
Må jeg her slå et slag for vores fantastiske ytringsfrihed, som sikrer mig min ret til netop at sidde her og trykke taster. Må jeg udtrykke min allerstørste respekt for religionsfrihed- og lighed. Og må jeg bøje mig i næsegrus beundring for forsamlingsfriheden, Grundloven og demokratiet. Og må jeg deraf have lov til at beklage over for udlandet hvor FÅ ikoner I har at gøre grin med i Danmark efterhånden, hvor frygteligt værdiforladte og amoralske vi er blevet! Et godt tip: Skal I ramme et sted der forager os.. Et sted der er så ømt at det går lige i hjertekammeret - så TEGN Jørgen Buckhøj alias Mads Skjern med turban - UHA for en opstandelse, læserbrevsstorm og kulturkamp I kunne skabe her i smørhullet Danevang.
Sagen er den, at jeg skammer mig. Jeg skammer mig over det ry vi danskere har fået. Et ry vi har fået af en sag som blev misforstået, og som blev misforstået fordi vi danskere lider af “a lack of respect” når det kommer til folk som tænker anderledes end os selv. Og hvor er det svært at ramme os tilbage, hvor er deres små naive forsøg da kun til at grine over. Hvor er det synd for de uvidende muslimer i verden, at vi ikke kan rammes, for vi kan ikke forarges. Dræb guldfisk i en blender, det er kunst, sæt abortgrænsen op - det er kun menneskeligt, ned med ulandsbistanden - den virker alligevel ikke efter hensigten. Hvor er det synd at deres grisetegninger preller af, HA!- og hvor er det tragisk at vi bli’r mere og mere ligeglade!
